Fredag fra kl. 15.00 til søndag kl. 15.00 koster 5.500 kr. (booker I mindre end 45 dage før er prisen 4.400 kr.)
Ønsker I at leje hytten på hverdage eller i hel uge, så kontakt os på skovdam@skovdam.dk
Hytten udlejes normalt ikke enkelte dage i weekenden.
Du kan se, hvad I skal gøre på Tjekliste før afrejse.
Spejdergrupper der er med i Skovdam Division får 30% rabat på hytteleje, men ikke på el- og vandforbrug.
Pr. dag (ved rimeligt forbrug): 150 kr.
Rengøring på 1.500 kr er obligatorisk. Spejdergrupper kan vælge at tilkøbe rengøring eller gøre det selv. Forvent at det tager 4 personer cirka 1 time.
Lejrpladsen er med når man lejer hytten.
Ved booking af betales 2.000 kr. i depositum.
Forbrug og skader/erstatninger vil blive modregnet i depositum.
50% af depositum returneres ved afbestilling senest 45 dage før lejemålets start. Derefter returneres depositum ikke.
Priser for næste år fastsættes i september.
Priseksempler
Weekend 5.500 kr.
Rengøring 1.500 kr. (obligatorisk)
Forbrug 300 kr.
I alt 7.300 kr.
Ved booking mindre end 45 dage før.
Weekend 4.400 kr.
Rengøring 1.500 kr. (obligatorisk)
Forbrug 300 kr.
I alt 6.200 kr.
Weekend 3.850 kr.
Forbrug 300 kr.
I alt 4.150 kr. uden rengøring
I alt 5.650 kr. med rengøring
Lejevilkår
§1 Afbestilling
Ved afbestilling senest 45 dage før lejemålets start returneres 50% af depositum. Ved afbestilling mindre end 45 dage før lejemålets start, returneres depositum ikke.
§2 Depositum og leje
Depositurn returneres til lejer efter endt lejemål med fradrag for el og eventuelle andre omkostninger, fx skader eller ødelagt inventar samt usædvanligt højt forbrug (vand og el). Leje skal betales mindst 14 dage før lejemålets start. Sker dette ikke, betragtes det som et afbud.
§3 Skader
Enhver forvoldt skade betales af lejeren efter regning også når det overstiger depositum.
§4 Det lejede
I har lejet hytten Skovdam, den tilhørende lejrplads og det tilknyttede skovområde med to sheltere. Bemærk at shelterne er offentligt tilgængelig efter "først til mølle", så skal I bruge dem, så sørg for at optage dem allerede ved ankomst. Den lave hvide bygning bag Skovdam er ikke omfattet af lejemålet, De aflåste lokaler bag den store sovesal/pejsestuen er ikke omfattet af lejemålet.
§5 Forbrug
Prisen er som udgangspunkt 150 kr. pr dag ved rimeligt forbrug. Ved højt forbrug vil det blive modregnet i depositum.
§6 Rengøring
Spejdergrupper i Skovdam Division kan vælge selv at stå for rengøringen eller tilkøbe den. Vælger spejdergruppen selv at stå for rengøringen, skal man forvente at det tager 4 arbejdstimer. Mangelfuld rengøring vil blive modregnet i depositum. For øvrige lejere er der obligatorisk rengøring.