Vi har lavet et leksikon med praktiske oplysninger. Kontakt gerne udlejer hvis der er noget du mangler svar på.
Affald
Brændbart affald samt madrester placeres i containerne. Glas og dåser lægges i containerne under brandtrappen. Resterende skal selv bortskaffes.
I tilfælde af store affaldsmængder, specielt ved større arrangementer på pladsen, tag da kontakt til tilsynsførende for særlig aftale.
Afrejse
Du kan se her hvad I skal huske før afrejse
Ankomst
Du kan se her hvad I skal huske selv at medbringe og info om ankomst
Ansvar
Lederen af den gruppe, der har lejet Skovdam er i enhver henseende ansvarlig for at alle regler overholdes og at opholdet gennemføres uden gene for andre. Det være sig naboer eller andre lejere på Skovdam. Dette skal ske af hensyn til eget såvel som vores omdømme.
Brandmateriel
I hytten findes det nødvendige brandmateriel. Det er til brug i tilfælde af brand og ikke i andre situationer.
På lejrpladsen skal du selv sørge for brandmateriel
Brugsanvisninger på køkkenudstyr
Brænde
I skal selv medbringe brænde. Man er velkommen til at sanke optænding på lejrens område, dog selvfølgelig ikke rafter.
Bål og åben ild
Bål på pladsen må kun finde sted, hvor der er sikkerhed for at ilden ikke kan brede sig.
Hav altid vand og branddaskere ved bålet, da det ofte er meget tørt på lejrpladsen.
Midlertidige bålpladser skal sløjfes efter brug. Dvs. bålpladsen ryddes, jorden vendes og græstørv skal lægges på plads, 3 cm højere end terrænet.
El-tavlen
El-tavlen findes på gangen ved siden af toiletterne. Ekstra sikringer er i skabet.
Fejl og mangler
Kontaktoplysninger på den tilsynsførende fremgår af mailen med lejeaftalen. Det er tilsynsførende I skal henvende jer til, hvis der opstår problemer under jeres ophold.
De fejl og mangler som I opdager, som ikke kræver øjeblikkelig indsats, bedes I maile til tilsynesførende - gerne sammen med billeder.
Flag
Dannebrog ligger i entreen hytten. Har I kun lejet lejrpladsen skal I selv medbringe flag. Den hvide flagstang er 12 meter høj.
Forbrug af el og vand
Vi sørger for at aflæse el- og vandmåler før og efter lejemålet.
Afregning sker ved at vi aflæser forbruget via elselskabets hjemmeside. I behøver altså ikke selv at aflæse, men er selvfølgelig velkommen til at gøre det for jeres egen skyld.
Fryser
Fryseren er i køkkenet og er på 88 liter
Hjertestarter
Der er to hjertestartere i lokalområdet.
Ved Alles Lægehus Gelsted, Søndergade 31, 5591 Gelsted. Hjertestarteren er placeret til højre for hovedindgangen til lægehuset.
Ved Flemming Kragh, Fyrrevej 7, 5591 Gelsted. Hjertestarteren er placeret ved første hushjørne, mellem nr 5 og 7, vendt ud mod Fyrrevej
Indkøb
365discount Gelsted, Gl. Odensevej 3, 5591 Gelsted - se åbningstider her
Rema1000, Indre Ringvej 9-11, 5560 Aarup - se åbningstider her
Internet og wifi
Der er wifi i hytten. Det hedder Skovdamnet og koden til wifi hænger i pejsestuen. Det er ikke muligt at tilslutte netværkskabler.
Kort
Se og hent luftfoto med hytten og lejrplads her
Se og hent 1:25.000 kort med hytten og lejrpladsen her
Kørsel til lejrpladsen
Hvis der er behov for at køre større mængder materiel ind til lejrpladsen, kan det ske via Sivkærvej. Der må kun køres frem til lejrpladsen og biler skal efter levering af materiel parkeres ude på parkeringspladsen. Kæden bør af hensyn til jer selv holdes lukket for at undgå uønsket trafik.
Madrasser
Der er 45 madrasser i alt. Madrasserne må gerne flyttes mellem sovesalene. De må ikke bruges udendørs. Ødelagte madrasser skal erstattes.
Musik
Af hensyn til vores naboer henstilles til at afspilning af musik og anden støjende adfærd foregår indendørs med lukkede vinduer, så de ikke bliver generet af høj musik eller lignende. Mellem kl. 22 og 07 skal der være absolut ro udendøres.
Nøgle til Hytten
Nøgler findes i nøgleboksen på nordsiden af bygning 2. Koden fremsendes til lejer.
Oprydning
I skal rydde op alle steder I har været. Se tjekliste før afrejse her.
Slutrengøring omfatter ikke oprydning i og omkring hytten samt på lejrpladsen. Oprydning udføres efter timepris, og modregnes i depositum.
Opvarmning af hytten
Der opvarmes med luft til vand (el). Husk at lukke vinduerne hurtigt efter endt udluftning.
Vi har indstillet varmeapparaterne som de skal, derfor må der ikke stilles på dem.
Rafter
Vi har en stor raftegård, med rafter på 1-6 meter. Bliver der savet i rafterne, vil indkøb af nye rafter blive modregnet i depositum.
Det er nødvendigt at lederen kontrollerer at rafterne er lagt på plads efter brug. Der modregnes timepris i depositum hvis vi skal rydde op i raftegården.
Rengøring
Der er rengøringmateriale med mopper, gulvklude og rengøringsmidler i det lille rum lige over før køkkenet.
Følg anvisningerne på plancherne i hvert rum.
Hvis I ønsker at slippe for slutrengøring, kan vi bestille et rengøringsfirma til at gøre det for jer. Det koster 1.000 kr. inkl. moms. Henvendelse til kassereren eller tilsynsførende senest 14 dage før ankomst.
Skov
Læs mere om skoven, færdsel i naboskove mv. her
Strøm
Der er ingen udvendige stikkontakter ved hytten
Der er ingen stikkontakter på lejrpladsen
400 V. udtag findes i køkkenet
Transport til Skovdam
Læs mere om at komme til Skovdam med bil, tog, bus eller til fods.